Gå til hovedindhold

Konference:  Trivsel og bæredygtighed  – aftenskoler som lokale forandringsskabere

Indhold

    Proviantsalen, Christiansborg 22. januar 2025, kl. 10 til 14  

    Aftenskolerne skaber gennem lokalt forankrede fællesskaber helt konkrete forandringer blandt alle danskerne – også dem med helt særlige behov. Derfor er det oplagt at tænke aftenskolerne ind i løsningen af de store udfordringer, vi står over for. Herunder mental trivsel og den grønne omstilling. 

    Dansk Oplysnings Forbund indkalder derfor til konference, hvor vi ser nærmere på, hvordan aftenskolerne allerede løfter udfordringerne, og debatterer, om vi kan skabe rammer for at gøre det endnu bedre og for endnu flere. 

    Målgruppe 

    • Politikere og embedsfolk (nationale og lokale) 
    • Fagpersoner og eksperter 
    • Repræsentanter fra aftenskoler og oplysningsforbund 

    Tilmelding

    Grundet et begrænset deltagerantal er der desværre ikke fri tilmelding til konferencen. I første omgang prioriteres inviterede deltagere, men du kan tilmelde dig en venteliste. 

    Tilmelding sker til Lars RefsingLR@danskoplysning.dk eller 70 20 60 20 

    Sidste tilmeldingsfrist 15. januar.

    Fotograf: David Kahr

    Konferencen afholdes på Christiansborg. Foto: Thorkild Jensen

    Program

    Kl. 9.30-10.00
    Ankomst, kaffe og croissanter

    Kl. 10.00-10.05
    Velkomst
    Henrik Møller, MF (A)
    Henrik Christensen, sekretariatsleder i Dansk Oplysnings Forbund

    Kl. 10.05-10.20
    Aftenskolerne som lokalt forankrede fællesskaber, der bidrager til løsningen af også de store samfundsmæssige udfordringer
    Torben Stenstrup, landsformand i Dansk Oplysnings Forbund

    SPOR 1: MERE TRIVSEL TIL FLERE
    Styrket trivsel for os alle og ikke mindst styrket trivsel for personer med psykisk sårbarhed.


    Kl. 10.20-10.50
    Keynotes
    Pia Clementsen, Dansk Psykoterapeutforening
    Mogens Seider, Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering

    Kl. 10.50-11.15
    To eksempler fra aftenskolerne
    Lisbeth Lunding, skoleleder DOF Paarup
    Aftenskole - Odense
    Signe Buch, skoleleder Lille Skole for Voksne – Vanløse

    Kl. 11.15-11.45
    Potentialer og udfordringer
    Rundbordssamtale med spørgsmål og kommentarer fra salen
    Henrik Møller
    Lisbeth Lunding
    Signe Buch
    Mogens Seider
    Pia Clementsen

    Kl. 11.45-12.15
    Pause med let frokost

    SPOR 2: LOKAL, GRØN OMSTILLING
    Hvordan kan vi sammen som befolkning handle mere bæredygtigt i hverdagen?


    Kl. 12.15-12.50
    Keynotes
    Simon Elsborg Nygaard, Ph.d. i bæredygtig trivsel og bæredygtighedspsykologi
    Martin Lidegaard, MF (B) og medstifter af tænketanken CONCITO

    Kl. 12.50-13.20
    To eksempler fra aftenskolerne
    Marianne Gasbjerg/Katrine Hee, Århus Kunstakademi
    Charlotte Larsen, projektleder DOF Næstved Aftenskole/Grøn hverdag

    Kl. 13.20-13.50
    Potentialer og udfordringer
    Rundbordssamtale med spørgsmål og kommentarer fra salen
    Henrik Møller
    Charlotte Larsen
    Marianne Gasbjerg
    Katrine Hee
    Simon Elsborg Nygaard

    Kl. 13.50-14.00
    Kort opsamling og tak for i dag
    Torben Stenstrup, landsformand i Dansk Oplysnings Forbund
    Henrik Møller, MF (A)

    Fællesskaber der forandrer

    De 275 lokale DOF-aftenskoler har årligt 120.000 deltagere i de folkeoplysende aktiviteter. Aftenskolerne er i dialog med mennesker og skaber lokale fællesskaber for mennesker.

    Bidrager til trivsel


    Aftenskolernes meningsfulde læringsfællesskaber bidrager til trivsel for alle – ikke mindst for personer med psykisk sårbarhed. I aftenskolen mødes du altid som deltager. Det har en selvstændig værdi for mennesker, der kommunalt og regionalt mødes som klient eller patient.

    Som en deltager fra Den Grønne Dag- og Aftenskole udtrykker det:

    ”Aftenskolen er et sted, hvor jeg føler mig tryg og accepteret.”

    Klæder på til bæredygtighed


    DOF’s aftenskoler er lokale arenaer, hvor voksne mødes og lærer nyt. Aftenskolen bidrager til at klæde mennesker på til at foretage mere bæredygtige valg i hverdagen og deltage i debatter om den grønne omstilling. Det kan være alt fra ’upcycling’ af tøj, madlavning og råvarer til debatter om lokale klimatilpasningsplaner og VE-anlæg.

    ”Aftenskolen er noget, som folk føler sig meget mere trygge ved og bedre kan forstå – og derfor meget nemmere kan tappe ind i. Kan vi invitere til noget, som er hyggeligt og rart, men som stadig kan danne grobund for en samtale, som måske kan flytte lidt, så er vi på vej til det, vi gerne vil,” fortæller Charlotte Mannstaedt, formand for DOF Stevns Aftenskole.