Gå til hovedindhold

DOF får 4,9 mio. kr. til folkelig grøn omstilling

DOF har netop modtaget tilsagn fra Novo Nordisk Fonden om 4,9 mio. kr. til et nyt treårigt projekt i 2026-2028, der skal styrke danskernes folkelige grønne omstilling gennem aftenskolernes lokale fællesskaber.

16. jan. 2026
Tekst af Martin Hansen

Indhold

    Projektet har titlen DOF Grøn Hverdag og bygger videre på erfaringer fra et pilotprojekt i 2024-2025, hvor DOF-aftenskoler i Sydsjælland og på Lolland-Falster har afprøvet en bred vifte af aktiviteter – fra grønne hverdagskurser og events til foredrag og debatarrangementer.

    Med bevillingen får DOF nu mulighed for at løfte indsatsen nationalt og understøtte 20 DOF-medlemsskoler i at udbyde grønne aktiviteter under et fælles brand, med netværk, inspiration og konkret støtte til både udvikling og synlighed.

    I nærmeste fremtid vil vi definere rammerne for deltagende skoler og indbyde til at deltage i projektet.

    Læs mere om projektet og bevillingen i Spektrum