Gå til hovedindhold

Medlemmer

Folkeoplysning bygger på demokrati og fællesskab (Folkeoplysningsloven § 1), og derfor skal aftenskoleforeningen have et godt fundament af medlemmer.

Indhold

    Medlemmer af en aftenskoleforening kan være både enkeltpersoner eller foreninger/organisationer.

    Det skal fremgå af vedtægten, hvem der kan blive medlem, og hvordan man bliver det, samt hvem der har møde- og stemmeret (det sidste gælder især, hvis man har mulighed for at have foreninger og organisationer som medlemmer).

    Medlemmer skal selv aktivt melde sig ind i foreningen. Som underviser eller deltager på et hold er man således ikke automatisk medlem af foreningen.

    Generalforsamlingen fastsætter et kontingent, som gerne må være 0 kr. Medlemskontingentet må ikke forveksles med deltagerbetaling for at gå på et kursus. Deltagerbetaling fastsættes altid af bestyrelsen og/eller skolelederen.

    Det er medlemmerne, som indkaldes til generalforsamling og vælger bestyrelsen. 

    Medlemmer

    • Inviteres til generalforsamling.
    • Vælger bestyrelsen.
    • Betaler kontingent til foreningen (evt. 0 kr.), som fastsættes af generalforsamlingen. 
    • Medlemmer kan bestå af personer eller foreninger/organisationer jf. vedtægterne. 

    Deltagere

    • Inviteres til eventuelt deltagermøde.
    • Vælger en deltagerrepræsentant til bestyrelsen.
    • Betaler deltagerbetaling for at gå på et kursus. Deltagerbetalingen fastsættes af bestyrelsen/skolelederen.
    • Kurser er åbne for alle (kurser kan tilrettelægges for en særlig målgruppe).

     

    Sidst opdateret: 22. juni 2022